Nedsat tjeneste på grund af sygdom
Bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på ift. nedsat tjeneste på grund af sygdom herunder afholdelse af ferie
Nedsat tjeneste på grund af sygdom
Hvis du, på grund af sygdom ikke kan genoptage dit arbejde fuldt ud, kan det aftales med din leder, at du er delvist sygemeldt. Rent praktisk vil det sige, at du måske er på arbejde enkelte dage/timer og/eller har forskellige arbejdsopgaver du løser. Du modtager din sædvanlige løn.
Ferie ved delvist sygemeldt
Hvis du er delvist sygemeldt og skal holde ferie, har du ikke pligt til at afholde ferien, da sygdom er en feriehindring. Det betyder, at retten til erstatningsferie gælder for hele din beskæftigelsesgrad.