Sygdom

Normalt skal man meddele sin sygdom til din skole/tjenestested telefonisk på første sygedag. Bemærk at alle skoler har udarbejdet "retningslinjer for sygemelding". Her kan du få at vide hvem du skal kontakte hvornår, ligesom der også står hvordan du raskmelder dig. Er du i tvivl, så spørg din TR. 

Registrering af sygedage

Der føres altid "sygedagslister" over alle ansatte. Det vil sige, at der noteres dage, hvor man har været fraværende pga. sygdom, delvist syg og når man har været fraværende pga. barnets 1, og 2. sygedag. Børns sygedage tæller IKKE med i  sygestatistikken.

Bemærk, at hvis du er syg hen over en weekend, så tælles disse også med som sygedage. 

Er du syg op til- og hen over en ferie og fortsat er syg når ferien slutter, tælles ferien også som sygedage. I sådan et tilfælde, har du ret til erstatningsferie.

Som ansat i Furesø kommune gælder følgende

Når man har meldt sig syg, tæller denne dag som 1. sygedag.

Telefonisk kontakt på 3. sygedag

Medmindre andet allerede er aftalt, skal lederen ringe dig op på 3. sygedag. Det er lederens ansvar, at samtalen finder sted. Samtalen skal klarlægge om du er ved at vende til arbejdet snart. Derudover om der er noget, som lederen kan gøre for at mindske fraværets varighed, og om der er et ønske om eller et behov for at afholde sygefraværssamtale tidligere end på 10. sygedag.

Hvis der er tale om planlagt sygdom såsom en operation, og det allerede er aftalt, hvornår din leder taler med dig operationen, gælder det som "en anden aftale". Et andet eksempel kunne være, hvis du og din leder har talt sammen på 2. sygedag, og samtalen har haft det samme indhold som 3. dagssamtalen.

Hvis det, allerede i forbindelse med samtalen på 3. sygedag, står klart, at der er tale om et længerevarende fravær, kan du og din leder aftale hvor ofte, og hvordan kontakten skal være under sygefraværet.

HUSK - du har ikke pligt til at oplyse årsagen til sygefraværet!  Hvis du ikke oplyser årsagen til sygefraværet, kan samtalen alene dreje sig om hvor længe sygdommen forventes at vare og om der er omstændigheder på arbejdspladsen, som kan påvirke fraværets længde, og om der er noget som lederen kan gøre for at mindske fraværets varighed.

Det er Furesø Kommunes holdning (jf. personalepolitikken), at der altid skal være kontakt mellem medarbejder og leder uanset årsagen til fraværet. Også når det gælder arbejdsbetinget stress, hvor det kan forekomme, at en læge fraråder en medarbejder at tale med arbejdspladsen. Kontakten skal selvfølgelig ske med den fornødne respekt for årsagen til fraværet. Men for at sikre tilknytningen og en tilbagevenden til arbejdspladsen, ønsker Furesø kommune,  at have en dialog omkring årsagerne og mulighederne.

Sygefraværssamtale senest på 10. sygedag

Lederen skal indkalde til sygefraværssamtale, som afholdes senest på 10. sygedag (kalenderdage).

Fraværssamtale ved 5 sygdomsperioder inden for et år

Lederen skal indkalde medarbejderen til en sygefraværssamtale. Indkaldelsen skal ske skriftligt og med et passende varsel. Lederen skal i indkaldelsen gøre opmærksom på, at man har ret til at have en bisidder med til samtalen.

Sygefraværssamtalen skal hjælpe den sygemeldte med hurtigt at komme tilbage til arbejdet og fastholde tilknytningen til arbejdspladsen (evt. på nedsat tjeneste). Gennem samtalen er der mulighed for at arbejde med at ændre eventuelle forhold på arbejdspladsen, som har betydning for sygefraværet og for mulighederne for at komme hurtigt tilbage.
Det kan være ændringer i arbejdsopgaver, arbejdstid, skånehensyn osv. Det er lederens ansvar, at samtalen kan ske inden for værdige og trygge rammer, og såvel leder som medarbejder har et ansvar for at bidrage til en konstruktiv dialog omkring sygefraværet.

Hvis sygdom eller andre omstændigheder forhindrer medarbejderen i et personligt fremmøde, kan sygefraværssamtalen afholdes telefonisk.

Referat

Lederen skal skrive referat af sygefraværssamtalen og sende det til Personaleafdelingen. Referatet lægges på medarbejderens personalesag sammen med en eventuel mulighedserklæring, friattest eller indlæggelsesseddel.

Efterfølgende sygefraværssamtaler

Ved første sygefraværssamtale aftaler leder og medarbejder, hvad der vil være en god kontakt under sygdomsforløbet; hvor ofte, hvordan og hvor. Som hovedregel skal 2. sygefraværssamtale finde sted efter 21 sygedage (kalenderdage), men det vigtigste er, at der er skabt kontakt og klarhed omkring, hvordan kontakten skal foregå.

Indkaldelsen til 2. sygefraværssamtale kan være afhængig af, hvad der blev aftalt og drøftet ved 1. sygefraværssamtale, eksempelvis sygdommens karakter, forventet svar fra hospitalet, hvornår der foreligger en mulighedserklæring og tilkendegivelserne i en mulighedserklæring.

Sygdom over længere tid

Ved sygdom, der strækker sig over længere tid, er det vigtigt, at medarbejderen opretholder tilknytningen til arbejdsstedet. Lederen skal derfor løbende have kontakt med medarbejderen.

Medarbejderen har desuden pligt til at medvirke ved bopælskommunens opfølgning på sygefraværet. Medarbejders manglende medvirken i forbindelse med opfølgningen kan have betydning for, om Furesø Kommunes er berettiget til at modtage sygedagpengerefusion.

Har man RET til lægebesøg i arbejdstiden? 

Der kan være situationer hvor man har behov for at konsultere en læge/speciallæge eller på anden vis modtage behandling, uden at man behøver at melde sig syg fra arbejdet. 

I sådanne tilfælde skal man prøve at få tilrettelagt lægebesøgene så de så vidt muligt ligger uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, kan man normalt får fri uden lønfradrag, da man går ud fra, at man har forsøgt at få det placeret, så det giver mindst mulig gene for skolen/ansættelsesstedet. 

Øv - er du så uheldig at du bliver syg lige før eller i din ferie, så læs her hvad du skal gøre.

Du kan få erstatningsferie, hvis du er syg i dine 5 ugers ferie (4 uger i juli og vinterferien). Der gælder særlige regler for din 6. ferieuge.

Syg inden ferien

Hvis du er sygemeldt inden ferien og fortsat er syg på den 1. feriedag, kan du ikke holde din ferie, og du skal derfor holde din ferie på et andet tidspunkt eller have ferien udbetalt. De første 5 dage du er syg i ferien er "karens-dage". Læs nedenfor. 

Hvis du bliver syg i løbet af ferien

Bliver du syg, mens du har ferie, skal du give din arbejdsgiver besked på første sygedag. Hvis arbejdspladsen har et telefonnummer du kan ringe til - så brug det, men vi anbefaler at man ved samme lejlighed skriver en mail til din leder, så du har dokumentation for at du har kontaktet ledelsen og at det fremgår at du er syg.  De første 5 sygedage bruger du dine feriedage som normalt, men hvis du fortsat er syg efter 5 dage, har du ret til erstatningsferie for de resterende feriedage, du er syg.

Det gælder dog kun, hvis du melder dig syg på din første sygedag. Hvis du først melder dig syg på ex. din tredje sygedag, gælder de 5 dage først fra den tredje sygedag, og du får dermed færre erstatningsferiedage.

Erstatningsferiedage skal enten holdes på et andet tidspunkt i ferieåret, eller feriedagene skal udbetales.

Du skal kunne dokumentere, at du er syg

En forudsætning for at kunne få erstatningsferie eller få ferien udbetalt, når du bliver syg i din ferie, er, at du afleverer en lægeerklæring til din arbejdsgiver. Du betaler selv for lægeerklæringen. Hvis du er på ferie i udlandet, skal du også have dokumentation for, at du er syg.

Husk at melde dig rask

Når du bliver rask igen, er det vigtigt at du også giver din leder/arbejdspladen besked om det, på samme måde som da du meldte dig syg.  

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. 

Hvad er en mulighedserklæring?

I visse tilfælde kan lederen have behov for, at få en lægelig vurdering af, hvordan sygdommen påvirker arbejdet eller hvad den ansatte vil være i stand til rent arbejdsmæssigt. 

En mulighedserklæring kan anvendes når som helst i sygdomsforløbet. Den kan også anvendes ved gentagne sygdomstilfælde – også selv om medarbejderen ikke længere er sygemeldt.

Lederen indkalder medarbejderen til en sygefraværssamtale, hvor leder og medarbejder sammen udfylder første del af mulighedserklæringen. Det er arbejdsgiveren (kommunen/skolen), som betaler honoraret for mulighedserklæringen. Medarbejderen har pligt til at medvirke til at udfylde mulighedserklæringen. Hvis sygdom eller andre omstændigheder forhindrer medarbejderen i personligt fremmøde, kan samtalen afholdes telefonisk.

Medarbejderen tager mulighedserklæringen med til egen læge. Lægen udfylder herefter resten af erklæringen. Dette er en lægefaglig vurdering af mulighederne for, hvordan du kan genoptage arbejdet helt eller med nedsat tjeneste, hvornår og eventuelt med oplysning om hvilke tilpasninger, der skal foretages på arbejdspladsen.

Når lederen modtager mulighedserklæringen, skal der tages stilling til, om den lægefaglige vurdering giver anledning til, at der skal foretages yderligere foranstaltninger nu og her eller senere i forløbet. Lægens vurdering er lægefaglig, og lederen vurderer om det er muligt at at indgå aftale om de forslåede skånehensyn og/eller genoptagelse af arbejdet på nedsat tid i en periode, eller andre tiltag kan imødekommes. 

Man har pligt til at medvirke i samtalen, ellers kan det få ansættelsesretslige konsekvenser i form af en advarsel eller i sidste ende afskedigelse. 

Friattest 

I nogle situationer ønsker arbejdsgiveren ikke at indhente en mulighedserklæring, men ønsker måske stadig dokumentation for at fraværet skyldes sygdom . I sådanne tilfælde kan arbejdsgiveren indhente en "friattest". Det er din egen læge der skriver en fri attest. Her fremgår det, at du er fraværende pga. sygdom.   

Nedsat tjeneste på grund af sygdom

Hvis du, på grund af sygdom ikke kan genoptage dit arbejde fuldt ud, kan det aftales med din leder, at du er delvist sygemeldt. Rent praktisk vil det sige, at du måske er på arbejde enkelte dage/timer og/eller har forskellige arbejdsopgaver du løser. Du modtager din sædvanlige løn.